Peru Klassiske Rundrejse, inkl. fly - 18 dagar

Pris från: 28500 KR

Denne tur er en helt unik oplevelse og et program fyldt med spændende destinationer i Peru. Peru er et enestående land med masser af kontraster i form af, storslået natur, spændende historie, ældgammel kultur, festlige højtider og en fantastisk lokalbefolkning. Programmet byder på både historiske og arkæologiske steder i hovedstaden Lima, spændende dyreliv på Ballestasøerne i Paracas, mystiske geoglyffer i Nazca, inkaernes højborg Cusco og den hvide by Arequipa, en ekspedition til det enestående verdensvidunder, Machu Picchu, samt en 2-dages sejltur på verdens højest beliggende tilgængelige sø - Titicaca. På rejsen gennem de peruvianske Andesbjerge, møder du den lokale befolkning, oplever deres levevis og hører om folkets historie og kultur.

Ved ankomst til lufthavnen i Lima Jorge Chavez vil en Machete Tours medarbejder stå klar til at tage imod jer og sørge for, at alle kommer med bus til hotellet. Turen tager cirka 40 minutter til området Miraflores, hvor hotellet ligger. Området er et moderne kvarter med både caféer, barer og eksklusive butikker, som ikke ligger langt fra Stillehavs kysten. Efter check-in, er der velkomstmøde med information om turens program, samt restauranter, butikker mv. i området.

Efter morgenmaden pakker vi bussen og starter kl. 8.00 den guidede byrundtur i Lima. Vi bliver kørt til den offentlige busstation og tager videre med en helt ny buslinje Metropolitano, der kører i egen vejbane ind til Lima centrum på under en halv time.

Vi fortsætter til fods og starter med at se bygningerne der huser Palacio de Justicia og Limas kunstmuseum, som ligger tæt på busstationen. Vi går videre til San Martin Square, som er opkaldt efter den peruvianske frihedskæmper og helt, Don Jose De San Martin. Efterfølgende besøger vi byens centrale plads,  Plaza Mayor, et mekka af smuk arkitektur, hvor både Limas domkirke, folketing og rådhus er placeret. Plaza Mayor giver en god forståelse for, hvorfor Lima er blevet kaldt ’kongernes - by’. Efter besøget Lima kører vi ca. 3½ timelangs kysten mod byen Paracas. På vejen kommer vi forbi adskillige lokale plantager, øde landskaber og afsides sandstrande. Aftenen er fri til egne oplevelser. (M)

Efter morgenmad og check-out tager vi ned til havnen i Paracas, hvor vores sejltur til Ballestasøerne starter. Vi besøger ”the Millenarium Candelabra” (en smuk figur udhugget i klippevæggen). Ballestasøerne er tilholdssted for søløver, pingviner og utallige arter af havfugle – på klare dage kan man være heldig at få øje på delfiner. Efter besøget på Ballestas, spiser vi frokost på en peruviansk fiskerestaurant, der virkelig forstår at tilberede alle de skønne ingredienser fra havets madkammer.

Efter frokost kører vi 4 timer i bus langs den Panamerikanske hovedvej mod Nazca. Ved ankomst til Nazca, indlogerer vi os på vores hotel, hvor aftenen kan bruges på at slappe af og gå rundt i den lille by. (M | F)

Vi står tidligt op og spiser morgenmad og tjekker herefter ud af hotellet og tager med bus til Nazca lufthavn. Vi bliver mødt af vores lokale guide som tager med på det lavtflyvende Meridian Piper-fly, hvorfra vi kan nyde udsigten over Nazca-linjerne, og se sletterne i San Jose. San Jose sletterne er en samling af 300m lange mystiske geoglyffer, og lige streger ætset ind ørkenen omkring år 600. Efter en begivenhedsrig dag i Nazca, kører vi videre til Arequipa. (M | F)

I dag holder vi formiddagen fri. Kl. 14 starter vores 4-timers byrundtur ved Arequipa Main Square, hvor blandt andet domkirken ’Basilica’ er at finde. Ved kirken vajer Vatikanets flag, og indenfor vil man kunne finde mange artefakter fra Vatikanet og Rom. Herefter tager vi til det meget smukke 20.000m2 store Santa Catalina-kloster fra 1580, som bebos af 20 nonner. Vi besøger også Yanahuara-pladsen, hvorfra man har en rigtig fin udsigt til vulkanen ”El Misti.” Tilbage på hotellet, vil vores guide orientere os om den forestående tur til Colca Canyon. (M | A)

Vi bliver vækket kl. 6.00 og spiser morgenmad inden vi tager med bus til byen Chivay i området Colca Valley. Vi kører mod vest og fra denne strækning har man panorama-udsigt over sletterne i Andesbjergene kendt som Altiplano. Vi vil kunne se Sydamerikas lamaer, alpacaer og vicuñaer og en lang række andinske fugle omkring bjergtoppene som måler mellem 5000 og 6000m. Vi spiser frokost på en lokal restaurant undervejs, og fortsætter til de naturlige varme kilder i Chivay, hvor vi vil nyde en tur i de terapeutiske vande. (M | F)

Tidligt fra morgenen kører vi med bus til Mirador del Condor – et udsigtspunkt, hvorfra man kan se de majestætiske kondorer der svæver rundt på jagt efter bytte på de varme opvinde i kløften. Efterfølgende går vi en tur langs kløften og besøger en lille traditionel andinsk landsby, hvor vi vil få lejlighed til at se, hvordan inka- og præ-inkakulturerne levede og brugte kløften til blandt andet landbrug. Vi bliver vi hentet med bus og kører 6 timer nordpå mod destinationen Puno. Vi spiser en medbragt frokost undervejs og indlogerer os på vores hotel ved ankomst i Puno. Byen ligger i 3860m højde og betragtes som folkets hovedstad i Peru, da de fleste af indbyggerne er fra Aymara. Det er også fra Puno, turen til Titicacasøen starter. (M)

Efter morgenmaden har vi check-out, og tager til havnen i Puno hvor en båd venter på at tage os ud på Titicacasøen. Søen er, med sine 3860 moh, verdens højest beliggende sejlbare sø. Vi starter med at besøge de flydende Uros-øer, som er lavet af siv, og hilser på øens beboere, Uros-folket. Vores lokalguide fortæller om hvordan de har gennem mange år har levet i harmoni med naturen omkring søen og overlevet ved hjælp af fiskeri og vævning. Efterfølgende sejler vi mod Amantani-øen, hvor vi bliver modtaget af lokale familier, som sørger for overnatning til os. Turisme udgør en stor del af lokalbefolkningens indtægtskilde på Amantani-øen, og derfor har værtsarrangementer som disse, dobbelt udbytte. Når vi er blevet fordelt hos familierne, er der afgang til toppen af øen, hvor vi vil nyde solnedgangen og udforske arkæologi. Hvis vi er heldige at der sker noget festligt, kan vi deltage i aftenarrangementet med de lokale. (M | F | A)

Vi står tidligt op og spiser morgenmad med vores værtsfamilier. Herefter forlader vi Amantani-øen og sejler til Taquile-øen, hvor vi starter med en kort vandretur. På denne smukke ø domineret af differentieret platforme og smukke farverige tekstiler og klæder – får vi mulighed for at se de lokale arbejde med fremstillingen af de forskellige ting. På øen spiser vi en dejlig frokost, som består af friskfanget ørred og lokal frugt og grøntsager. Efter frokosten sejler vi med motorbåd tilbage til Puno, hvor vi forventes at ankomme ca. kl. 17. Ved havnen venter en bus, som tager os til vores hotel i Puno. (M | F)

Vi forlader hotellet og tager en turist bus til Cusco. Rejsen tager 10 timer inklusiv stop til frokost i en lille by på vejen, samt muligheden for at se forskellige arkæologiske steder langs ruten. Nogle af hovedattraktionerne tæller det historiske Pucara, Racchi-ruinerne (også kendt som Gudernes Tempel), samt Wiracocha og La Raya-passet. Sidstnævnte er det højeste punkt mellem Cusco og Puno, og fra passet kan man nyde den fantastiske udsigt over det omkringliggende landskab. Efter indkvartering vil guiden informere om det forestående program samt praktiske forhold i Cusco – og vil til enhver tid være til rådighed for at besvare spørgsmål og hjælpe med at finde spændende ting at opleve i den skønne by. (M | F)

Kl. 08.30 mødes vi med guiden på hotellet og påbegynder en byvandring med start ved Santa Domingo-katedralen. Vores guide fortæller om arkitektur og historie og giver os derved en større viden om både katedralen og den nærliggende kirke, Iglesia Del Triunfo, som var den første kristne kirke i Cusco. Efterfølgende besøger vi Soltemplet (Koricancha), som består af arkitektur fra både før og nu. Vi fortsætter turen i bus ud af byen og besøger et par interessante arkæologiske pladser: første stop er Sacsayhuaman-fortet (Satisfied Hawk), som består af mystiske kæmpe sten, som hver især vejer omkring 125 ton. Stenene er hugget med så nøjagtig præcision, at de sidder i spænd og danner figurer, som går helt ned til undergrunden. Her efter besøger vi Quencos hellige kammer, Puka Pukara-fortet og vandtemplet Tambo Machay. Turen tager samlet set ca. 4½ time. Eftermiddagen er programfri, og kan bruges på alt fra madlavningskurser til salsaundervisning, eller tid til at nyde stemningen og de lokale i denne fantastiske by, der betragtes som inkaernes højborg. (M | A)

Tidligt om morgenen bliver du hentet på dit hotel, og herfra går turen til landsbyen Quesoyuni i Pitumarca distriktet. Vi er her i over 3500 moh og omgivet af en fascinerende natur. Fra Quesoyuni fortsætter turen efter en kort orientering til Rainbow Mountains. Vandringen starter med en jævn opstigning der fra tid til anden passerer gennem små traditionelle landsbyer, hvor befolkningen lever af opdræt af alpaca og llama. Undervejs er der små stop hvor det er muligt at observere de stolte dyr, der græsser i dalen og på plateauer undervejs. Efter ca. 3 timer er vi fremme ved det fantastiske geologiske perle ’Montaña de 7 colores’ eller Regnbuebjerget, der har en historie på ca. 24 millioner år.

Tilbageturen er absolut lige så smuk og når vi kommer frem til Quesoyuni får vi en frokost og en lille stund til at slappe af inden turen går tilbage til inkaernes hovedstad, Cuzco.  (M | F)

Kl. 7.00 starter vi den guidede tur med bus til inkaernes hellige dal. Vi starter i Pisac, hvor vi besøger ruiner af et gammelt fort, som var forbundet med selve inka-riget og Paucatambo. Herefter tager vi på byens traditionelle og farverige marked, som byder på alt fra frugt og kød, til tøj og sko. Vi kører fra Pisac til Urubamba hvor vi spiser frokost på en lokal restaurant, og fortsætter videre til Ollantaytambo. Denne by anses for en åben museumsby, idet alle indbyggere fastholder de gamle traditioner og love, som er overleveret fra deres forfædre. Efter besøget på en arkæologisk udgravning stiger vi ombord på ”Vistadome” toget til Machu Picchu og Aquas Calientes. Dette tog er bygget med vinduer hele vejen rund, så man kommer helt tæt på naturen, den fantastiske udsigt og omgivelserne på rejsen fra bjergene og ned i regnskoven. (M | F)

I dag vi fra Aguas Calientes med bus til Machu Picchu, som blev bygget af Inkaerne omkring år 1430. Ruinerne er blevet bevaret som et historisk sted  i århundreder, men er først rigtig blevet kendt for omverdenen, efter den amerikanske historiker Hiram Bingham III genopdagede Machu Picchu i 1911.

Vi starter med en guidet rundtur på ca. 2 timer. På denne tur vil vi blive præsenteret for de vigtigste bygninger og pladser i området. Vores guide vil desuden fortælle lidt om den historiske baggrund omkring Machu Picchu. Vi går gennem de tre hovedområder ’Soltemplet’, ’Intihuatana’ og ’Rummet med de tre vinduer’ og efter rundturen, vil der være mulighed for at gå ad den anlagte sti ned til Aguas Calientes. Vi kommer tilbage til Aguas Calientes, hvorfra vi senere om eftermiddagen tager tilbage til Cusco. Vi ankommer tidlig aften, og bliver kørt tilbage til hotellet. Herefter er aftenen til fri disposition. (M)

Denne dag er helt programfri. Vi anbefaler, at man tager ud og besøger nogle af de mange berømte steder og attraktioner i og omkring Cusco. For de, der er interesserede i at lære om skolesystemet, kan vi arrangere et besøg til en af de lokale landsbyskoler udenfor Cusco. Snak med rejselederen om mulighederne. (M)

Denne morgen bliver vi kørt til Cusco lufthavn for at tage flyet tilbage til Lima. Vi tager fra lufthavnen med bus til vores hotel i Miraflores og afslutter den lange oplevelsesrige tur rundt i Peru, med en fantastisk kulinarisk middag på restaurant Pucllana. (M | A)

Vi har formiddagen i Miraflores til at nå de sidste indkøb, og vi anbefaler især, man besøger det indianske marked, hvor man kan købe både smykker og mange andre spændende varer fra forskellige regioner i Peru. Til slut mødes vi på hotellet og tager til lufthavnen, hvorfra vi flyver tilbage til Danmark. Vi kan let arrangere bolig i Lima, hvis du ønsker at blive længere, eller vi kan være behjælpelige med andre udvidelser af jeres rejseplan. Kontakt os endelig for flere detaljer. (M)

Tak fordi I valgte at rejse med Machete Tours Danmark!

Personale
  • Engelsk talende lokalguide.
  • Professionelle, dygtige bus chauffører.
Overnatning

Alle hoteller vi burger er mindst 3, eller 4,5 stjernet i komfort klasse eller tilsvarende. På øen Amantani overnatter vi enkelt men hyggeligt hos de lokale familier. Hvis nogen af hotellerne er ikke tilgængelige på det tidspunkt af rejse, bog vi en anden hotel af tilsvarende standard.

  • 01 nat på Hotel Sol de Oro, Lima  5* (med pool, gym og spa)
  • 01 nat på Hotel Aranwa Paracas Resort & Spa, Paracas  5* (med pool, gym og spa)
  • 01 nat på Hotel Marojo, Nazca  4*  (med pool)
  • 02 nætter på Hotel Boutique Katari, Arequipa  4* (med spa)
  • 01 nat på Hotel Colca Lodge Spa, Colca  4*     (med spa og varme kilder)
  • 02 nat på Hotel Sonesta Posada del Inca Puno, Puno  4* 
  • 01 nat hos Lokal familie på Amantani –øen, Titicaca Lake
  • 05 nætter på Hotel San Agustin Plaza, Cusco  4*
  • 01 nat på Hotel El Mapi, Machu Picchu  4*   (med spa)
  • 01 nat på Hotel Casa Andina Premium Miraflores, Lima  5* (med pool, gym og spa)
Aktiviteter & Ture
  • Lima byrundtur
  • Sejltur til Ballestas øerne
  • Flyvetur over Nazca Linjer
  • Arequipa byrundtur
  • Tur til Colca Canyon
  • 2 dags tur til Titicaca søen
  • Turistbus med guide fra Puno til Cusco
  • Cusco byrundtur
  • Rainbow Mountain tur
  • Tur til Inkaernes hellige dal – Pisac Indianer Market
  • 2- dages tur til Machu Picchu
Fly & Transport
  • København/Ålborg/Billund til Lima og retur til København/Ålborg/Billum med AF eller KLM og alle lufthavnsskatter inkluderet
  • Indenrigsfly Cusco-Lima
  • Turistbus fra Lima til Pisco
  • Turistbus fra Pisco til Nazca
  • Turistbus fra Nazca til Arequipa
  • Turistbus fra Colca til Puno
  • Turistbus fra Puno til Cusco
  • Bådtransport på Titicaca-søen
  • Toget til og fra Aguas Calientes
  • Privattransfer til og fra lufthavnen/hotel
Måltider
  • Hvis du har særlige kostbehov eller foretrækker vegetarmad, bedes du angive dette ved bestilling af turen.
  • 16 x overnatninger inkl. morgenmad
  • 8 x frokost (dage: 3,4,6,8,9,10,12 & 13)
  • 4 x aftensmad (dage: 5,8,11 &16)
Resegaranti:
  • Resegaranti hos Rejsegarantifonden. Reg. no. 2717        
Følgende indgår ikke
  • Rejseforsikring er ikke inkluderet – en god police, der omfatter alle tur aktiviteter og mulige sundhedsmæssige nødsitua   tioner kan varmt anbefales og bør betragtes som en prioritet
  • Drikkepenge til personalet er generelt forventet i Peru, men ikke tvungent
  • Måltider som ikke er specificeret i programmet
  • Alkoholiske drikke
  • Pris per person i dobbeltværelse:  28.500 kr
  • Tillæg for enkeltværelse: 4.700 kr.
  • Efter reservationsbekræftelse, skal der indbetales en delbetaling af totalbeløbet
  • Restbetaling udføres 45 dage inden afrejse. Kontakt for mere information

Relaterade program