Perurejse med Inkastien, inkl. fly - 16 dagar

Pris från: 26200 KR

Peru er landet, hvor en af verdens mest avancerede og fascinerende civilisationer: Inkaerne havde deres centrum. Denne rejse til Peru og Inkariget begynder i landets nuværende hovedstad, Lima. Herefter går rejsen mod syd til vulkanområdet Arequipa og verdens dybeste kløft, Colca Canyon. Næste stop er ifølge legenden inkaernes fødested: Titicaca-søen. Søen ligger mellem Peru og Bolivia i 3.800 meters højde. Her besøges de lokale Uros-indianere, der bor på sivøer og herfra går turen videre mod Cusco for at gå i inkahoffets fodspor i Cuscos gader. Inkaernes storhed var blandt andet resultat af et avanceret landbrug og forsvar. Begge dele er en del af oplevelserne i Inkaernes Hellige Dal. For mange er turens virkelige højdepunkt nok alligevel dagene med vandretur på Inkastien og den ubeskrivelige oplevelse, at ankomme til Machu Picchu til fods gennem solporten og du bruge hele dagen der. Tilbage i Lima er en af de sidste oplevelser, at smage på landets nationalret, Ceviche, limemarineret fisk og skaldyr.

Afrejse fra Danmark og ankomst til Limas internationale lufthavn, Jorge Chavez. Her bliver du mødt af en af vores repræsentanter og kørt til dit hotel i Miraflores. Turen fra lufthavnen til hotellet tager ca. 40 min. Miraflores er et behageligt område i Lima, som er let at finde rundt i. Der er masser af gode restauranter, barer og faciliteter. Fra shoppingcenteret Larcomar er der en fantastisk udsigt over Stillehavet og Limas vilde kystlinje. Aftenen er fri til at slappe af eller gå rundt i området efter behag.

Vi benytter formiddagen til en rundtur i det centrale Lima, hvis koloniale arkitektur er et imponerende syn. I denne del af byen ligger præsidentpaladset, Perus ældste katedral og San Francisco kirken med sine berømte katakomber. Eftermiddagen bliver brugt på Museo Larco Herrera, hvor vi bliver taget med på en rejse gennem 3000 år af Perus historie ved hjælp af en samling af kunst og hverdagsgenstande fra landets imponerende og forskelligartede indianerkulturer. Museet har en af de rigeste samlinger af præcolombiansk kunst. I Museo Larco Herrera ser du smukke tekstiler fra Paracaskulturen, keramik fra Chimu, Nazca- og Pachacamackulturerne, samt mange interessante artefakter fra inkafolkets storhedstid. De smukke lergenstande fra mochicakulturen vækker sikkert også stor beundring sammen med guldgenstandene fra både inkaerne og civilisationerne før inkatiden. Den sene eftermiddag og aften vil være til fri disposition. (M.F)

Denne morgen er der afgang til Lima Lufthavn, hvor du vil flyve til den elegante koloniale by Arequipa, også kendt som ”Den Hvide By”. Efter ankomst til hotellet tager vi på byrundtur i denne specielle by, som nærmest udelukkende er bygget af hvide vulkanske sten. Beliggende næsten 2400m over havets overflade giver de snedækkede vulkaner Misti (5822m), Chachani (6057m) og Pichu-Pichu (5669m) byen en meget speciel atmosfære. Efter at have besøgt det smukke torv og katedralen, besøger du Arequipas mest kendte attraktion, Santa Catalina klosteret, hvor mere end 400 nonner engang boede. Vi besøger Yanahuara pladsen, hvor du kan tage billeder af Arequipas vulkaner og særegne omgivelser, før vi vender tilbage til hotellet. (M | A)

Efter en tidlig morgenmad og check-ud fra hotellet, bliver du hentet for at blive kørt til Colca Canyon. Turen går op over den vidtstrakte bjergslette, Altiplanoen, der ligger i mere end 4000m højde over havet. Langs ruten passerer vi små bygder og landsbyer, hvor vi får små glimt af det traditionelle hverdagsliv i området. Undervejs vil vi også flere steder se flokke af alpakaer og lamaer fulgt af deres hyrder. To spektakulære vulkaner, den aktive Sabancaya og den enorme Ampato (6288m) dominerer landskabet rundt om byen Chivay. Byen der fungerer som indgangen til Colca Canyon ligger 3633m over havets overflade. Efter en lang bustur, tager vi til Chivays varme termiske bade for at blødgøre krop og sjæl. (M)

Fra morgenstunden tager vi til Cruz del Condor, et storslået udsigtspunkt over kløften og en af de dybeste dele af Colca Canyon. Dette er et glimrende sted at se kondorer svæve på de varme opvinde på jagt efter bytte. Kondoren er verdens største flyvende fugl med et vingefang på op til 3m. Et naturen og heldet med os, da kan vi efter en unik naturoplevelse fortsætte på en kort gåtur langs kløften, hvor vi kan iagttage de gamle landbrugsterrasser, der har været i brug i bjergene i århundreder. Vi vender dernæst tilbage til hotellet for at spise frokost. Herefter tager vi så videre med bus til Puno, primært befolket af Aymarabefolkning og beliggende midt i Andesbjergene ved bredden af verdens højest beliggende navigerbare sø, Titicaca, i knap 4000m højde. (M | A)

Denne spændende dag er der heldagstur på Titicacasøen. Fra havnen sejles ud til første stop ved Uros-folket. Los Uros er et flydende samfund, hvor huse og både er bygget af sivene fra søen. Vi går i land på en af de flydende bygder og ser os rundt ved Uros-folket, som har overlevet på en kombination af jagt og fiskeri. Dernæst sejler vi videre og ankommer til den fredelige ø, Amantani. Vi ser os rundt på øen og hos de lokale, og får et lille indblik i deres levemåde og kultur. Guiden tager os desuden med på en gåtur til øens højeste punkt. Her er der en fantastisk udsigt ud over øen og Titicacasøen. Midt på eftermiddagen bliver vi hentet igen og sejlet tilbage til Puno. (M | F)

 

I dag har vi en lang, men oplevelsesrig rejse foran os. Vi kører videre over Altiplano-området til Cusco, det gamle Inkariges hovedstad og i dag en elegant, blomstrende kulturby. Undervejs gør vi stop ved nogle af de seværdige steder langs ruten. Vi stopper og nyder udsigten fra La Raya, det højeste punkt på vores rute og fortsætter derefter til Raqchi. Her besøger vi ruinerne af templet Viracocha, et af inkaernes mest hellige steder. Senere ved ankomst til Cusco, checker vi ind på vores hotel og mødes til en kort introduktion til byen og de følgende dages oplevelser. Aftenen er til fri disposition til fx at udforske byen og dens gode cafeer og restauranter. (M | F)

Denne formiddag kan du udforske Cusco på egen hånd. Om eftermiddagen vil en lokal guide møde dig på hotellet og tage dig med på en rundtur i Cusco og dens omgivelser. Turen går forbi byens mest imponerende monumenter, som sættes i kontekst til de ødelæggende begivenheder, der fandt sted i det 16. århundrede, da to af verdens mægtige kulturer kolliderede. Vi besøger katedralen Santo Domingo og Koricancha, der er det storslåede Soltempel fra inkatiden, hvor noget af det fineste inkamurværk findes. Vi fortsætter til det ceremonielle center, Sacsayhuamán, som ligger prægtigt over Cusco med udsigt over dalen. Hvert år fejres Quechua-festivalen Inti Raymi ved en fabelagtig fremvisning af den oprindelige kultur på dette sted i juni måned. Men året rundt fascineres man af stedet, dets historie og konstruktion. Helt sikkert værd at se! Vi tager fra Sacsayhuamán og besøger derefter de velbevarede inkasteder Quenco, Puka Pukará og templet Tambo Machay. Efter en tur på 4½ til 5 timer kommer vi tilbage til vores hotel. Aftenen er fri til at slappe af eller på egen hånd opleve bylivet med barer, cafeer og de mange restauranter. (M)

I dag skal vi på tur langs Urubamba-floden og i Inkaernes Hellige Dal. Vi tager fra Cusco med bus og kører gennem bjergene, som skiller Cusco fra dette fascinerende midtpunkt for Quechua-kulturen. Egnen her er landlig. Lokale landmænd lever stort set, som de har gjort i århundreder. På turen fra Cusco kommer de fantastiske tinder over Urubamba-bjergområdet til syne – taggede og snedækkede rejser de sig et godt stykke over 5000m. Disse bjerge betragtedes og betragtes af de lokale stadig som Apus (guder). Vi besøger markedsbyen Pisac, kendt for sit markedsområde samt sit imponerende inkafort. Efter frokost fortsætter vi til Ollantaytambo, som er endnu en charmerende landsby i hjertet af dalen. Landsbyen er som et stykke levende kulturhistorie, idet næsten alle indbyggere fastholder de gamle traditioner og love, som er overleveret gennem deres forfædre. Inkaterrasserne over byen var sted for et historisk slag under Manco Incas berømte opstand mod de spanske styrker. På vejen tilbage til Cusco stopper vi ved en anden traditionsrig by, Chinchero, hvor vi ser det centrale torv, den lokale kirke og markedet. (M | F)

I dag starter vandringen på Inkastien. Vi forlader Cusco omkring kl. 4 om morgenen for at tage til Km 82 stenen, som er starten på Inkastiens 4 dages vandring. Der er et kort stop i byen Ollantaytambo, hvor der vil være mulighed for at gøre de sidste indkøb som fx regnslag, vandrestav, vand og kiks til vandreturen. Vi fortsætter med bussen til Km 82 stenen, hvorfra vandringen starter. Første stræk til Huayllabamba er en rimelig flad og smuk tur langs Urubamba floden. Vi går gennem dalen med udsigt til det sneklædte bjerg Veronica, der med sine 5750m over havet er områdets højeste bjerg. Vi kommer forbi nogle lokale landsbysamfund, hvor folk stadig bygger deres huse med de traditionelle ichugræstage. Vi nyder udsigten over Llactapata, der var et vigtigt landbrugsområde for inkaerne. Efter Llactapata drejer vi væk fra floden og går op gennem dalen langs Kusichaca floden. Her har vi undervejs en enestående chance for at se kolibrier på udkig efter nektar. Om eftermiddagen ankommer vi til landsbyen Huayllabamba og fortsætter op til vores lejr, der ligger med en fantastisk udsigt over dalen og de omkringliggende bjerge. (M | F | A)

Denne dag er Inkastiens stejleste. Vi vandrer op forbi Llulluchampa gennem et område med frodig tågeskov og derefter begynder en stejl opstigning til tider med høje trappetrin til 4200m over havet og passet Warmi Wañusca, ’Den Døde Kvindes Pas’. Ved ankomsten til passet tager vi os et fortjent hvil og nyder udsigten. Bagude kan vi se sneklædte bjerge og forude kan vi tydeligt se det næste pittoreske forløb af Inkastien. Lige nedenfor passet kan vi også være heldige at se græssende lamaer. Kort efter hvilet starter nedstigningen ad inkatrapper til Pacaymayo dalen. Vi fortsætter til endnu en inkaruin Runkurakay, hvorfra vi går på den mest intakte del af den oprindelige inkasti. Vi begiver os afsted til det andet pas i 3900m højde. På dette sted har vi på solrige dage en helt utrolig udsigt mod Vilcabambabjergene, hvortil inkaerne trak sig tilbage efter kampe mod spanierne. Her har vi mulighed for at slå lejr, hvis vi ikke fortsætter den smukke tur ned til de store ruiner, Sayaqmarka og den anden mulige lejr i en mindre tågeskov. (M | F | A)

Vi vågner op til den friskeste luft og i klart vejr en storslået udsigt mod Vilcabambabjergene. Efter morgenmaden fortsætter vi mod det tredje pas. Dette stykke af vandreturen er meget betagende med tågeregnskov, orkideer, bregner og et farverigt fugleliv. Inkastien er her helt fantastisk med delvist huggede tunneller og perfekt placerede sten. Vi spiser frokost ved det tredje pas nær Phuyupatamarca i ca. 3550m over havet. Siden starter den lange nedstigning til Wiñay Wayna, som ligger meget dekorativt og imponerende lige bag vores lejr. Wiñya Wayna er det største anlæg i området efter Machu Picchu og Llaqtapata. Ruinerne ligger op ad en bjergside og består af huse, tårne og terrasser. Kokken og hans hjælpere vil om aftenen gøre lidt ekstra ud af middagen, så vores sidste aften kan afsluttes på festlig vis. Da der er afgang meget tidligt næste morgen anbefales det, at få en god nattesøvn. (M | F | A)

Vi starter tidligt denne morgen og vandrer til Inti Punku ’Solens port’. Herfra ser vi solen stå op over de omkringliggende bjerge og ser de første glimt af inkabyen, Machu Picchu. Det er en hel speciel oplevelse at stå her, hvor man virkelig fornemmer stedets mystik og eventyr. Vi fortsætter det sidste stykke ned til Machu Picchu, hvor vi har vores guidede rundvisning. Vi hører om stedets historie og teorierne om stedets religiøse og historiske vigtighed, samt om den unikke og intelligente inkaarkitektur. Efter rundvisningen kører vi tilbage til Aguas Calientes, hvorfra vi senere om eftermiddagen tager tilbage til Cusco. Vi ankommer tidlig aften, og bliver kørt tilbage til hotellet. Herefter er aftenen til fri disposition. (M | F)

Denne dag er der rejse fra Cusco lufthavn til Lima og turens sidste overnatning. Her er det muligt at gøre de sidste indkøb, besøge endnu et af byens museer eller bare slappe af ved hotellets swimmingpool. Aftenen er til fri disposition. (M | A)

Vores guide vil møde os på hotellet og derfra transportere os til det lokale marked hvor vores hovedfokus vil være på den friske fisk. Vi får lejlighed til at se på nogle af de mange forskellige arter, som det generøse peruvianske hav, der gæstes af Humboldtstrømmen, kan byde på. Vores guide vil møde os på hotellet og derfra transportere os til det lokale marked hvor vores hovedfokus vil være på den friske fisk. Her vil vi have muligheden for at se de mange forskellige fisk og skaldyr, som det generøse peruvianske hav kan byde på. Vi vil derefter fortsætter vi til de rette køkkenfaciliteter for at lave den bedste ceviche i Lima. Vi vil få mulighed for at lære mere om dette symbolske måltids historie og iagttage forberedelserne af måltidet, inden vi tilbereder vores egen ceviche. Efter denne restaurantoplevelse, vender vi tilbage til hotellet.Efter besøget på restauranten vender vi tilbage til hotellet. Om eftermiddagen er der afhentning på hotellet for at køre til lufthavnen, hvor hjemrejsen starter. (M | F)

 

Ankomst til Danmark og tak fordi I valgte at rejse til Peru med Machete Tours.

Personale
  • Engelsktalende lokalguide
  • Professionelle, dygtige buschauffører.
  • Bærere til at bære campinggrej (på Inkastien)
Overnatning

Alle hoteller vi bruger er mindst 4 & 5-stjernet i turistklasse eller tilsvarende. Hvis nogen af hotellerne ikke er tilgængelige på rejsetidspunktet, booker vi et andet hotel af tilsvarende eller bedre standard.

  • 02 nætter på Hotel Casa Andina Premium, Lima 5* (med gym, spa og pool)
  • 01 nat på Hotel Katari, Arequipa 4* (med spa)
  • 01 nat på Hotel Colca Lodge & Spa, Colca 4* (med spa og pool)
  • 02 nat på Hotel Sonesta Posada Titicaca, Puno 4*
  • 04 nætter på Hotel Xima, Cusco 4* (med spa)
  • 03 overnatninger i telt langs Inkastien trek.
  • 01 nat på Hotel Sol de Oro, Lima 5* (med gym, spa og pool)
Ture & Aktiviter
  • Heldags byrundtur i Lima med Larco Herrera Museet
  • Halvdags byrundtur i Arequipa med Santa Catalina klosteret
  • 2 dages Colca Canyon tur med termiske bade, vandretur og udkig efter kondorer
  • Heldagstur på Titicacasøen med øerne Uros og Amantani
  • Turistbus Puno – Cusco og stop ved La Raya passet og Raqchi templet
  • Halvdags byrundtur i Cusco og nærliggende omgivelser
  • Heldagstur til Inkaernes Hellige Dal med Pisac, Ollantaytambo og Chincheros
  •  4 dages vandring på Inkastien inkl. transport fra og til Cuzco engelsktalende guide, entréer, helpension
Flyrejser
  • Flyrejse fra København/Aalborg/Billund til Lima med flyskift undervejs t/r med KLM og alle lufthavnsskatter inkluderet
  • 2 indenrigsstrækninger: Lima til Arequipa og Cusco til Lima
Transport
  • Turistbus fra Colca til Puno og fra Puno til Cusco
  • Bådtransport på Titicacasøen
  • Togtur med Vistadome class fra Machu Picchu til Cusco
  • Alle transfers til og fra lufthavne i privat service med engelsktalende guide og chauffør
Måltider
  • Hvis du har særlige kostbehov eller foretrækker vegetar mad, bedes du angive dette ved bestilling af turen.
  • 14 x overnatninger inkl. morgenmad.
  • 9 x frokost (dag 2,6,7,9,10,11,12,13 og 15)
  • 06 x aftensmad (dag 3,5,10,11,12 og 14)
Rejsegaranti
  • Rejsegaranti hos Rejsegarantifonden. Reg. No. 2717
Ikke Inkluderet:
  • Rejseforsikring er ikke inkluderet – en god police, der omfatter alle turaktiviteter og mulige sundhedsmæssige nødsituationer kan varmt anbefales og bør betragtes som en prioritet
  • Drikkepenge til personalet er generelt forventet i Peru, men ikke tvungent
  • Måltider som ikke er specificeret i programmet
  • Privat bærere langs Inkastien 
  • Alkoholiske drikke
Medbring
  • Godt fodtøj til at gå i
  • Sandaler til at slappe af i om aftenen
  • Vind- og vandtæt jakke (Gore-Tex er en god mulighed)
  • Vandflaske
  • Vandrensningstabletter
  • Kamera (Vandtæt etui er en god idé)
  • Ekstra batterier til kamera
  • Ekstra penge til egne udgifter – dollars er let at veksle, og der er hæveautomater i de større byer
  • En fotokopi af pas, rejsedokumenter og forsikringspapirer/police
  • Myggespray (DEET er en god løsning)
  • Solcreme, solbriller, solhat
  • Lommelygte med ekstra batterier
  • Badetøj
  • Kikkert til at kigge på dyrelivet
OBS: 
  • Afrejsegaranti hver dag, året rundt (hvis Inkastien er udsolgt kan vi i stedet tilbyde Salkantay vandringen til Machu Picchu)
  • Individuel rundrejse i mindre internationale grupper med lokale engelsktalende guider
  • Pris per person i dobbeltværelse inkl. fly: 26.200 kr
  • Tillæg for enkelt værelse: 3.700 kr

 

  • Denne rejse kan kombineres med andre rejser, du kan også vælge tidligere ankomst eller senere hjemkomst.
  • Fly med American Airlines, Air France eller KLM tur og retur fra Ålborg, Billund eller København til Lima inkluderet.
  • Det er muligt at vandre af Inkastien til Machu Picchu hele året, undtagen februar måned, men den bedste trekking sæson er fra april til november. I denne periode anbefaler vi at booke minimum 5-6 måneder i forvejen, da tilladelserne hurtigt bliver udsolgt. Vi kan i stedet tilbyde Salkantay trekket på 5 dage til samme pris. Rundrejsen bliver der ved 1 dag længere.

Relaterade program